Klub adresse:

Poul Nyrup Drejer

Horsevænget 13

8310 Tranbjerg J

Mail: formand(at)amk-racing.dk


NYHEDS(MAIL)BREV FRA FORMANDEN

Kære AMK,er. Sæsonen 2013 lakker mod enden. På asfalten er den slut, men dem med jord under hjulene fortsætter jo nok lidt endnu. Set med klubøjne har det været en rigtig god sæson.

På RoadRacing siden har vi igen markeret os med nogle gode arrangementer, både på DM siden, Classic- TT, men også med klubmesterskaberne. Det er kun lykkedes fordi der sidder nogle meget aktive perso- ner i RoadRacing udvalget og andre som altid er klar til at give en hånd med. Og så selvfølgelig fordi vores trofaste skare af frivillige hjælpere igen og igen stiller op. Jeg har set mas- ser af ”gamle” kendte ansigter og heldigvis også nye ind i mellem. Til alle jer skal der lyde en rigtigt stor tak fra AMK bestyrelsen. Og så skal I selvfølgelig også vide, at der har været stor ros fra de aktive og fra de udenlandske organisationer der har oplevet jer i aktion.

For vores motocross medlemmer har der også været stor aktivitet. Jeg ved der hen over sæsonen har været deltagelse i rigtig mange løb rundt det ganske land. Herunder Hold DM i Svendborg med rigtig gode resultater. Vi har også haft minikører der har prøvet kræfter til EM og det har efter sigende været en stor oplevelse og kastet mange gode erfaringer af sig. Der har været kørt klubmesterskab og stub- markrace, så crossudvalget har hængt godt i.

 Omkring sæsonen 2014 er planlægningen godt i gang. På RR siden er der lavet aftaler med Padborg Park, Ring Djursland og Jyllands Ringen. Der er stadig nogle småting der skal falde helt på plads og så snart det er muligt vil de endelige planer blive lagt ud på hjemmesiden. For nuværende er datoerne i 2014:

Ring Djursland 10. og 11. maj DM og NM for moderne og DM for Classic.

Padborg Park 31. maj og 1. juni. DM for moderne og Classic.

Copenhagen Classic 1. – 2. og 3. aug. Classic opvisning

Jyllands Ringen 13. og 14. sep. Internationalt Classic TT.

På motocross siden bliver der også arbejdet på livet løs vedr. 2014 og her vil der også komme nyt på hjemmesiden så snart der er lavet aftaler.

For bestyrelsens vedkommende er arbejdet lige nu at få lukket sæsonen 2013 ned. Der skal evalueres på tingene, så der kan forbedres og tages ved lære. Vi skal have regnskaberne for stævnerne lukket helt af, så der kan laves et årsregnskab. Der skal klargøres til generalforsamling. Vi har været til DMU,s klublederseminar osv. Hvorfor nu egentlig dette ”nyhedsbrev” I første omgang for at få informationer ud til klubbens medlemmer så alle ved lidt om hvad der sker. Det er ikke meningen at I skal tæppebombes med mails, men når vi syntes der er informationer af værdi for medlemmerne skal de ud.

 Nyhedsbrevet er ikke en afløser for hjemmesiden, men mere et supplement.

Jeg har en stor bøn til jer alle. DMU,s medlemsdatabase er omdrejningspunktet for vores vedlige-holdelse af jeres personlige oplysninger. Hvilket vil sige jeres mailadresse, telefonnummer, fysiske adresse og andet. Det er vigtigt at I opdaterer den, så vi kan sende informationer, girokort, licenser og andet til jer. Opdatering sker via: www.dmusport.dk Vælg ”Medlemssystem” og der ligger en ganske pædagogisk forklaring. Hvis det giver udfordringer er du altid velkommen til at kontakte undertegnede for hjælp. Alle der står uden mailadresse i databasen får dette nyhedsbrev som almindeligt brev. Og nu til noget lidt andet som dog er lidt klubrelateret. Jeg lavede et lille adressetjek på alle AMK- medlemmer via 118.dk. I den forbindelse kom jeg til at tænke lidt på hvor forskellig baggrund vi egentlig har. Der var rigtig mange som på 118.dk stod med et CVR-nummer og på en eller anden måde er selv- stændig erhvervsdrivende.

Og så var min tanke, handler vi nok med hinanden? Vi er jo mange som kender hinanden og godt ved hvem der laver hvad, men der jo nok også nogen som ikke ved det. Så hvis det har interesse vil jeg gerne lave en lille ”håndværker” oversigt. Hvis du vil være med skal du blot sende mig lidt oplysninger såsom: Fag, speciale, geografisk område og kontaktinformationer. Ingen siger at det skal være dit eget firma, det kan jo også være det firma du arbejder for. Jeg ser sådan på det, at skal jeg eller nogen jeg kender have udført et stykke arbejde, det kan være alt lige fra olieskift på bilen, nyt tag på huset, hjælp til selvangivelsen, bussen til firmaturen, fældet træer eller hvad pokker ved jeg, kan jeg jo ligeså godt bruge en fra AMK frem for en tilfældig fra ugeavisen. En anden mulighed kunne jo være et nyt job til en AMK kollega som kunne være ramt af arbejdsmangel. En praktikplads til en under uddannelse. Det er vel kun fantasien der sætter grænsen.

Så hvis interessen er der, send mig en mail med oplysninger og jeg vil forsøge at formidle budskabet. Og så endnu et lille ønske til jer. Hvis vi alle har som målsætning for 2014 at få 2 personer med til Race som aldrig har været det før, så har vi jo allerede de 600 gæster som kan vende et stævne fra minus til plus i pengekassen.

Som nævnt er dette nyhedsbrev ikke en erstatning for www.amk-racing.dk , men mere et supplement, så I må ikke glemme at kikke forbi og tjekke hjemmesiden. Der findes også flere gode og informative Facebook-grupper hvor stort og småt inden for sporten bliver diskuteret. Der er masser af information som vi gerne vil dele med jer. Kommende nyhedsbreve vil bl. a. berøre ting som: Medlemstilbud til alle AMK,er Medlemskort 2014 Licenshåndtering, herunder frilicenser og officialslicenser Markedsføring Sponsorsøgning Generalforsamling Lokale og senior udvalg Og meget mere. Slut på det første nyhedsbrev.

Håber det vil blive godt modtaget.

Med sportslig hilsen

På vegne af AMK Bestyrelsen

Poul Nyrup Mail: pnd@tdc.dk Tlf.: 21635781


Fra Formanden

Hvad venter der AMK i 2013?

Årets generalforsamlinger er nu vel overståede og vi kan se frem mod en ny sæson. 

Jeg ved, at de første MotoCross kører har været på banen og efter et hurtigt kig på MyLAps ser det ud til at være gået rigtig godt. På MotoCross siden er der blevet etableret et Cross udvalg som har fået lavet den første træningsaftale. Jeg er sikker på der vil komme mere om det her på siden.
AMK skal køre en afdeling af Super Motard i Randers senere på året. Det arrangement bliver lagt i hænderne på Cross udvalget, selvfølgelig med den hjælp de beder om og har brug for.
Kommer tingene til at fungere godt i løbet af sæsonen er jeg sikker på vi ser AMK som arrangør af MotoCross løb i 2014.

På RoadRacing siden venter der igen et travlt år. AMK er ene om at arrangere RR for store cykler på dansk asfalt i 2013. Vi starter med et DM for moderne og Classic, krydret med en gang Gokarts på Ring Djursland d. 11. og 12. maj. Weekenden efter, 18.- 19. maj giver Classic opvisning i Mindeparken til Classic Race Aarhus.  Og allerede d. 1. og 2. juni kører vi igen DM for moderne og Classic på Padborg Park og så slutter vi af med Internationalt Classic-TT på Jyllandsringen 14. og 15. september.
Intet af dette ville være muligt uden de gode samarbejdsrelationer vi har med de forskellige baneejere.  Padborg Park og Jyllandsringen er meget samarbejdsvillige og det samme er Ring Djursland. Dog skal siges, at sammensætningen af rettighedshaverne på Ring Djursland giver forhandlingerne et lille ekstra tvist, men som det kan ses, lykkedes det jo alligevel til sidst.
Oven i alt dette er der også klubmesterskaber i støbeskeen.
På Mini-RR siden er vi lidt på hælene. Vi er dog med som partner til en træningslejr i Italien i april måned. Men i første omgang er det også det eneste. Men aldrig sig aldrig, ting kan ændre sig.

Til vores trofaste officials. I må gerne sætte x i kalenderen til d. 11. - 12. maj og 14. – 15. september.  Der kommer jo som sædvanligt brev/mail til jer, men nu er I lige advaret på forhånd.

De 2 generalforsamlinger har også givet lidt ændringer i klubbens bestyrelse.

Bent Andersen er stoppet som formand efter, sagde han selv 17 år, men nogle mente nu det var 18. Undertegnede, Poul Nyrup blev valgt i stedet. Jeg vil gerne sige tak for valget og tilliden. Både til forsamlingen og bestyrelsen. Det er med en vis ærefrygt og ydmyghed jeg sidder og skriver lige nu.

Meget kort om grunden til at det blev mig i stedet for Jan Eriksen. Ser man på den aktivitet der ligger hos RoadRacing udvalget ville det være svært at forestille sig Jan Eriksen sidde og lave forholdsvist trivielt administrativt arbejde i stedet for Motorløb. Det havde jeg det svært med og heldigvis var Jan og resten af bestyrelsen af samme mening.

Selv om Bent er stoppet som formand vil han stadig være en aktiv del af AMK. I første omgang skal han give noget af sin erfaring videre til mig og Bent har selv tilbudt sig som en slags projektmager og så er han jo også lige blevet valgt som suppleant til DMU,s hovedbestyrelse, så pas på derovre, I får ikke lov at lave rævestreger uden vi opdager det!

Knud Møller er stoppet som kasserer. Han er afløst Kitti Hørup som er konstitueret kasserer frem til næste ordinære generalforsamling.
Knud forsætter det store arbejde med medlems og licens håndteringen samt hjemmesiden. Og bliver også en fast del af RR udvalget.

Jeg vil ikke starte med at love jer en hel masse ændringer og forbedringer. Min første tid vil blive brugt på, i tæt samarbejde med Kitti, at få lavet en bære dygtig økonomi. I tæt samarbejde med Knud, at få lavet en opdateret medlemsdatabase, en opdateret licensdatabase og en opdateret hjemmeside. I tæt samarbejde vil Bent og jeg tage et nærmere kik på de kommunale pengekasser og se om der ikke skulle være en lille sprække der står AMK på.

Samtidig skal Cross og RR udvalgene have alt den støtte og hjælp som bestyrelsen kan give dem.

Til de af jer som ikke lige ved hvem Poul Nyrup er, så kort fortalt.

52 år. Gift på 25. år med Vivian. En søn, Jens på 20 år. Bosiddende i Tranbjerg syd for Aarhus. Arbejder hos TDC. Medlem af AMK i vel omkring 15 år. Har virket som mekaniker for Jens i de 12 år han kørte Moto Cross. Har igennem årene givet en hånd med til diverse AMK arrangementer, både til Cross, RR og Trial.


Har I spørgsmål, gode forslag eller andet, så ring eller skriv endelig. 

Med sportslige hilsner og ønsket om en god sæson til alle.

Poul Nyrup
Formand
Tlf.: 21635781
Mail: pnd@tdc.dk