AMK Road Racing Mini ønsker alle et godt Nytår

Fredericia fredag d. 29-12-2011

AMK Road Racing Mini ønsker alle et godt Nytår.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medhjælpere, officials og sammeriter for den indsats som de har bidraget med til vore arrangementer i 2011. Det er også jeres fortjeneste at vore løbsarrangementer opnår den succes og den kvalitetsmæssige standard som AMK Road Racing Mini er kendt for.

Vi har igen i 2011 afholdt nogle spændende arrangementer med en med en tilslutning som vi kun kan være tilfreds med.

I foråret nærmere ,betegnet fra den 18 til den 24. april ,fik vi afviklet en rigtig god træningslejr i Italien. Vejret var med os i hele perioden. Lidt koldt om natten, men med en god sovepose var det ikke noget problem. Dagene bød på masser af solskin og race fra tidlig formiddag til sen eftermiddag. Når træningslejren blev så stor en succes,er der især to personer som skal fremhæves. Susanne og Kaj Lehmann skal have en stor tak for deres formidable indsats. Uden dem var det simpelthen ikke gået.

Banen i Circuiti Di Pomposa byder på masser af sportslig udfordring og de øvrige faciliteter omkring banen var også i top. Udover det sociale samvær havde træningslejren stor sportslig værdi. Med dette udgangspunkt samarbejder RR Viking , MRRF og AMK Road Racing Mini om afholdelse af en lignende træningslejr på samme bane i Italien fra den 2. april til den 5. april i 2012. Online tilmelding vil være mulig i begyndelse af januar.

I 2011 har vi også afholdt 4 DM fordelt på over 2 weekender. I begge weekender havde vi koblet en træning på om fredagen. Som tidligere nævnt havde vi stor opbakning til vore løb og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Vi har indtryk af at god atmosfære sammenholdt med at arrangementerne har en sikkerhedsmæssig og god standard, giver kørerne den oplevelse de forventer. Det vil vi også bestræbe os på i 2012.

Traditionen tro bød nogle af løbene på blandet oplevelse rent vejrmæssigt . Det var især søndag den 22. maj der gav en del regn og derfor masser af styrt. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Det har været spændende at følge lovende kørerer på deres NSF Hondaer. Der er blevet budt på masser at tæt og spændende race i både 9 og 15 hk kåbeklasserne. Også Super Moto Mini og Scooterklasserne har budt ind med spændende løb.

AMK Road Racing Mini har planlagt at afholde træning fredag den 4. maj , træning og tidskørsel lørdag den 5 .maj og 2 DM søndag den 6. maj.

Vi har i vort udvalg tidligere på året taget initiativ til at oprette en Old Boys Cup.Vi har derfor sendt et forslag til Mini Udvalget. Vi er efterfølgende vidende om at andre har bidraget med tiltag til en sådan Cup. Det er derfor spændende hvad Mini udvalget officielt melder ud med i den kommende sæson. Med disse ord glæder vi os til sæsonen 2012 og igen godt nytår.

 

Henrik W Pedersen

På vegne af

AMK Road Racing Mini

 

OBS OBS: Tidligere indhold kan stadig læses i "RR-Mini Arkiv"