Kort om RR

Kort om Road Race

  • Her kan du starte allerede som 10 årig på de små 80'ere. Se mere i AMK's RR-Mini afdeling. Når du bliver 13 år kan du køre løb på 125cc. Når du fylder 16 år, kan du rykke op i 250cc til superbike klassen, der hvor det går rigtigt stærkt. AMK er en af få klubber i Danmark med en rigtig RR afdeling. AMK afholder 2-3 større RR-løb om året i Danmark.

  • Road racing er hastighedsløb for motorcykler på lukkede asfaltbaner. Det kan være standard gadecykler eller specielle RR-cykler. Der afvikles et Danmarks Mesterskab over 4-8 afdelinger i forskellige klasser, alt efter motorstørrelse. Danmarksmester bliver den kører som sammenlagt har scoret flest point. Der køres også begynderklasser for B-licenskørere (Rookie I og Rookie II). Løbene afvikles med samlet start (koblingsstart). Startplacering afgøres ved tidtagning. Løbsdistance er 40-50 km. Vinder er den kører der først fuldfører det krævede antal omgange.

Motorcykel og udstyr

  • Krav til personlig udrustning: Godkendt hel-hjelm, læderdragt, læder MC-støvler, læderhandsker og rygbeskytter. Derudover skal man tage en licens (B -> A), som samtidig er en personforsikring.

  • Krav til køretøjet: Der køres både på racere (specialbyggede motorcykler) og mc til gadebrug, som dog skal have støtteben, lygter, spejle og blinklys etc. afmonteret. Støjgrænse er 123dB for de små standard-cykler under 400 ccm, og 132dB for alle andre. For sidevogne gælder helt specielle krav.

Hvordan kommer du igang?

Skriv til Aarhus Motor Klub , og få yderelige oplysninger.

Har du mulighed for at komme til et roadrace arrangement så som træning eller løb, så kan du få meget at vide ved at tale med dem der kører :)