Nekrolog: Kajs lys slukkedes pludseligt

Kaj Lehmann er død, 68 år gammel.

En trofast støtte til AMK´s RR-arrangementer igennem rigtig mange år er ikke mere.

Som mange andre begyndte Kaj som svingofficial, bl.a. var han en af dem, der tog turen

med til Anderstorp, da AMK arrangerede DM-løb der i årene 1990-1993. Hans entusiasme

for RR-sagen var stor, og det huskes, at han uopfordret stillede på Ring Djursland fredag

formiddage som en af de første. Dengang skulle der udrulles kabler i hundredvis af meter, der skulle

stilles kabelbokse op, og det hele skulle selvfølgelig kobles korrekt sammen. Det var lige Kaj

med hans baggrund som elektriker.

Ved senere arrangementer virkede Kaj ofte som starter, og han tog også de nødvendige

licenser, så han kunne virke som stævneleder og dommer. Sammen med Jan Eriksen blev han

så de bærende kræfter i toppen af RR-arrangementerne fra 00´erne og frem til for få år siden,

hvor han valgte at trække sig.

Kaj vil blive husket for sin stille og rolige måde at tackle opgaverne og problemerne på. Han

kunne ikke bringes ud af fatning, selv om gemytterne ofte var ved at koge over. Kajs entusiasme

for Road-Racing smittede også af på hustruen Susanne, der er blevet en trofast hjælp, specielt

ved tidtagningsholdet gennem nu også mange år.

Ære været Kajs minde.

Navigation