Steen Normann – AMK-Racing

Pythonerne 50 år

I slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var der grøde i rundbanesporten i Danmark. AMK havde mange gode standard-kørere og sidevognshold, så det var næsten en selvfølge at nogle af disse også ville forsøge sig på en spritter. AMK tilmeldte derfor et hold til Speedway-turneringen i 1970 – Piraterne.

Men, der var flere som ville prøve hvad det kunne blive til på en Speedway-cykel. Godt nok havde Ole Olsen, i september 1971, vist verden at man godt kunne køre Speedway i Danmark – eller nærmere at der var en, som var rigtig god – med det varede lige et par år inden bølgen af kørere og hold skyllede ind over landet. På sit højeste, var der over 50 Speedway-hold tilmeldt Danmarksturneringen i de forskellige divisioner.

Nå, i Århus var det tiden for et hold nummer to, så Pythonerne, som holdet blev døbt, blev tilmeldt 2. division. Hvorfor holdet fik det navn, ved jeg ikke. Sørøverne ville da ligge mere for.

I april 1972 startede sæsonen på vores dejlige hjemmebane i Hvidsten. Karl Hansen havde banen klar, det var bare at køre. Det kostede 5 kroner for en dag/aften og 50 kroner for sæsonen. Timelønnen for en ufaglært lå på ca. 20 kroner.

Holdet var bygget op om sidevognsholdet Frank Damgård og Henning Damsgård og Lars Pedersen stod bag med støtte. Henning var holdleder, Frank var kører. Frank havde kørt meget standard 500cc solo, og lidt Speedway, så han var en rutineret herre.

Holdet bestod af:
Hardy Bisgaard, han havde en del sæsoner bag sig som standard 500cc kører. På sine meget flotte, og velpræparerede, BSA Gold Star racere havde han fin succes på de forskellige baner. I 1970 var han med på Piraterne, men holdt en pause i 1971. Så Hardy var en værdifuld kører, for det unge hold.
Frank Damgård var som nævnt ovenfor en garvet kører. Siden sin debut i 1965 havde han kørt en mængde løb i soloklasserne, på benzin-cykler, inden han satsede på sidevognsklassen, hvor han og Henning vandt deres første DM i 1969.
Steen Normann, han var, som Frank Damgård, ansat hos Carl Andersen Motorcykler. På Carls Kawasaki 250cc crosser begyndte han at køre trial og Moto-Cross i 1970. Til sæsonen ’72 skulle det så være. Der blev købt en Jawa af en mand i Gl. Rye, nu skulle det prøves. Som 17-årig var det ikke muligt selv at komme rundt, men han og Frank deltes om Jawa’en, og Frank lagde bil til. Finn Thomsen var ikke kendt i klubben, han dukkede op, ud af det blå. Han kom med en ny, eller næsten ny, Jawa, som stak forhjulet ud af bagklappen på hans fars varevogn, en Morris Mascot. Chaufføren var en yngre/ung kvinde, som fordrev tiden med at sidde og læse i bøger. Finn var også 17 år. Fra dag et, havde Finn fart på, der var et talent over det normale der.
John Williams begyndte at køre i klubben i 1969. Det var trial og Moto-Cross, på en Bultaco. Senere kom der en Husqvarna til, og i ’72 var han klar til at prøve kræfter med rundbanerne.

At Lars Pedersen stod i baggrunden, som støtte, var ikke forkert. Da Hardy ikke havde en cykel, så købte Lars lige en. Jeg havde ikke pengene til licens, kr. 300,00 = seks ugers løn som eftermiddagsbud, dem lagde Lars ud, og de er betalt tilbage. Lars var der altid, når nogen lige manglede en hånd med det pekuniære.

Jeg husker årets matcher som nogle hvor vi mødte en masse rutinerede, og gamle, kørere. Fredericia havde Erik Grøn og Ole Thygesen-Dahm, Haderslev lignede nærmest et engelsk 1. divisionshold når de kom og Silkeborgs hold bestod også af garvede og respektindgydende kørere. Randers og Hernings hold var mere på vores niveau, med nystartede og ellers ikke så krasse folk.

Siden starten i 1972 kom der udskiftninger og nye kørere til, i en lind strøm. Da Piraterne til sidst opgav ævred i 1. division, blev de to hold slået sammen. Alt ovenstående er skrevet fra hukommelsen, og jeg vil tro at Pythonerne kørte deres sidste match i 1983, eller deromkring.

Steen Normann

Holdfoto: Henning Damsgaard, holdleder, Finn Thomsen, Steen Normann og John Williams. På cyklen, Frank Damgård. Indsat, Hardy Bisgård.

I slutningen af 60’erne var AMK – bredt set – mest kendt for sine kørere på rundbane og en enkelt som kørte TT-løb. Medlemmer som dyrkede det mere knoldede var der langt mellem.

Formand Møller, med fornavnet Ole, var en driftig herre, og han fik sat gang i trialsporten i klubben. Hen over året blev der kørt trial næsten hver anden lørdag, skiftende mellem hastighedstrial og stiltrial.

Første løb på Vester Eng løb af stablen d. 22. marts 1970. Da der var interesse i klubben, og efterhånden også flere cykler, arrangerede man et ”Kom og prøv” arrangement, i stiltrial. Det gik over al forventning, 6 øvede og 11 uøvede kom og prøve kræfter, bl.a. huskes Franz Kroons deltagelse. Der blev endda arrangeret en sommerturnering, hvor der mødte 15 – 20 mand op hver gang, og man delte de cykler der var. Jo pionerånden levede i klubben.

Men, der var folk som ønskede et KM i Moto-Cross. Her var det specielt Erik. P. Sørensen, som råbte højest. Erik var meget aktiv på banerne i den periode, kørte løb nærmest hver weekend, på sin 400cc Husqvarna, og den eneste i AMK som kørte MX, og kun det.

10. oktober blev klubmesterskabet så kørt på banen i Uhre. For at få nogle ud at køre havde Erik lokket Ole Hald til at købe sin gamle 360cc Husqvarna, og der kom derved otte kørere til start. Det var: Erik P. Sørensen, HVA 400, Ole Hald Nielsen, HVA 360, Carsten Jørgensen, Kawasaki 250, Aage Breum, Maico 250, John Williams, Bultaco 250, Jens Erik Krause-Kjær, Kawasaki 250, og formanden selv, Ole Møller, Maico 360. Den ottende kan jeg ikke huske.
Erik blev dog overlistet af Ole Hald, hvilket faktisk var synd. Alle vidste hvor meget Erik gik op i sin sport, og han var nærmest grunden til at mesterskabet blev holdt, og så kom Ole og smuttede forbi ham. Som formanden Ole Møller sagde i sin årsberetning: “Efter at Erik Sørensen i flere år har lavet vrøvl over, at vi ikke har kørt klubmesterskab i Moto-Cross, har vi også i år taget det på programmet. Vi kørte på Hernings bane i Uhre, hvor Ole Hald desværre snød Erik, bedre held næste år – Erik”.
Resultatet blev: 1. Ole Hald, 2. Erik P. Sørensen, 3. J.E. Krause-Kjær.

På vej hjem fra Uhre var vi en del som gjorde holdt på Ans Kro, hvor vi fik Schnitzel. Det var så her at Formand Møller gjorde bekendt hvorfor han væltede. Jo, da han fløj ud over et hop, og landene, hørte han et vræl og mærkede sit baghjul forsvinde under sig – først sitrede det og så blev det, motorcykel og Møller kastet flere meter til side – han var landet lige på ryggen af et Schnitzeldyr. Disse bor på heden, ligger gravet ned i den lette jord, og forstyrrer man dem, så spræller de, slår med halen, og flygter. Det var netop det der skete for ham, i landingen. Styrtet havde altså ikke noget med træthed, manglende koncentration eller andet at gøre. Fremover passende man meget på, når man kørte derude, ikke at forstyrre et Schnitzeldyr, man havde jo hørt hvor galt det kunne gå. Og det er ganske vist!

Billede fra løbet, i rækkefølge: Ole Hald, Erik Sørensen, Carsten Jørgensen, Ole Møller, John Williams, Krause-Kjær og Åge Breum.

Steen Normann

Introduktion

Cookies