50 år er gået                                                                                                   

Danmarksmesterskabet 1973 Speedway hold 1. division

Dengang hed det vi nu kender som Superligaen, 1. division, men vi tager lige historien fra dengang.
I slutningen af 60’erne var det ved at klinge ud for de to standardklasser, 250cc og 500cc, på rundbanerne, det gik i retning af spritterne. Kørerne i Aarhus Motor Klub, AMK, havde set skriften på væggen, man måtte sadle om. Så, i slutningen af 1969 holdt man møde i klubben, for at se hvem der ville fra benzin til metanol.

Det blev besluttet at man ville tilmelde et hold i 2. division, der hvor nye hold startede, og navnet på holdet blev Piraterne. Holdleder, og tovholder i projektet, blev den meget engagerede og arbejdsomme Lars Pedersen. Piraterne bestod af fire standardkørere fra klubben: Finn Møller, Jens Erik Krause-Kjær, Kurt Thomsen og Mogens Dam. Der manglede så en mand, men man havde kontakter i Silkeborg Motor Sport, derfra kunne man trække på Benno Pedersen. Man skulle også have banen på plads, det blev aftalt med Karl Hansen, at man kunne bruge hans bane i Hvidsten som hjemmebane. En bane der passede kørerne godt, der var miljø og husrum hos Else og Karl.
Efter diverse opstartsproblemer, med hvem der skulle køre og hvem der havde/kunne låne motorcykler, kom man i gang, og efter to sæsoner kunne Piraterne rykke op i 1. division, til sæsonen 1972 hvor det blev til en 3. plads.

I 1973 kom der nye folk på Piraterne + det var en mild vinter. De to nye kørere på Piraterne, foruden Mogens Dam, Jens Erik Krause-Kjær og Kurt Thomsen, var Finn Thomsen og Preben Rosenkilde. Finn var startet på AMK’s 2. divisionshold Pythonerne året før, altså i 1972. Han havde fart på fra dag et. Kendte ikke meget til Speedway, og dem der kørte, så han gik uforfærdet ud og kørte fra de gamle koryfæer, Erik Grøn, Ole Thygesen-Dahm og hvad de nu hed. Den anden var Preben Rosenkilde. Han havde fået inddraget sit internationale licens, og var derfor bundet til at køre indenfor landets grænser hele året. Preben boede i Århus, nærmere i Viby, og var en del af det lokale Speedway miljø. Det var derfor naturligt at han meldte sig ind i AMK, og dermed var klar til at køre for Piraterne. Så var der det med den milde vinter! Den var så mild, at der var plusgrader og ingen sne, selv i juledagene. Det betød at Krause-Kjær og Finn Thomsen begyndte træningen til den nye sæson allerede 3. juledag, og sammen med de andre efterfølgende. Da dagen for den første match oprandt, da var Piraterne varme, og kørt inden de andre fik sluppet koblingen. Holdet var totalt overlegne sæsonen igennem, da den sidste match var kørt, stod de ubesejrede. Ud over at de stod skarpe fra dag et, var det også et plus at holdet var homogent og sammentømret. Man var en helhed, hjalp hinanden og der var en holdånd og gejst uden lige. Alle kørerne var i Top-10 på pointlisten.

Resultat for 1. division 1973
Piraterne, AMK 24 point, max. Vikingerne, EMS 12 – Fæstningsdrengene, FMK 11 – Skansedrengene, FMK 9 – Klitdrengene, EMS 4 –

Året 1973 blev et stort jubelår for Aarhus Motor Klub, på rundbane.
Speedway, Junior 500cc Finn Thomsen, Edslev
Speedway, Hold 1. Division Piraterne

DM 1000m Langbane:
Senior Sport 250cc Carsten Jørgensen, Kawasaki A1-R, Ålsrode
Senior Sport 750cc MCS John Steffensen/Finn Møller, Kawasaki H2, Århus
Senior Special 500cc MCS Niels Kjeldsen/Gert Nielsen, Jawa, Århus/Åbyhøj
Senior Special 500cc, 2. pl. Preben Rosenkilde, KWP-JAP/Jawa, Århus/Viby

Var 1973 et jubelår for Piraterne, så blev 1974 det modsatte! Ved sæsonens start fik Ole Olsen to kørere til UK, hvor de skulle prøve sig af som professionelle.                                                                 Finn Thomsen fortsatte hvor han slap, og kørte uforfærdet videre, nu i Wolverhampton. Han sluttede sin karriere i 1986. Inden da var han tre gange i den individuelle VM-finale, 1977, 79 og 80, samt med på det danske landshold som vandt VM tre gange, som højdepunkterne.                         Jens Erik Krause-Kjær havde det anderledes svært. De glatte baner, uden grip, det var ikke lige hans kop te. Han kæmpede i Coventry det bedste han havde lært, med styrt og tillige en ødelagt hånd, fik sat en stopper for karrieren i det engelske. Der stod ikke kørere klar til at tage over, i den stærke 1. division, så holdet mødte svækket op.                                                                                           Det værste, kan man senere se, var at banen i Hvidsten blev lukke ved udgangen af 1973. Jorden var blevet solgt, Karls lejemål opsagt, den nye ejer ville bruge den til landbrug. Hvad man ikke tænker over, når det hele kører, er, hvor stor betydning det har at have en hjemmebane. Ikke kun at kørerne kender banen, men også alt det udenom. Hjemmebanen samler, den giver energi og befordrer det sociale, dette også selvom banen lå 65 km borte, var uden vand og strøm, dommertårnet var et gammelt hønsehus uden glas i vinduerne, men det var vores! Uden hjemmebane, så møder man frem som gæst, på fremmed grund, på andres nåde og præmisser. I 1974 blev hjemmebanen i Uhre, og det er selvsagt ikke specielt tæt på Århus.
Enden på det hele blev at Speedway-afdelingen i AMK smuldrede, til fordel for Moto-Cross, trial og Road Racing.

Piraterne levede altså i 12 sæsoner, 1970 – 1981. Jens Erik Krause-Kjær og holdleder Lars Pedersen var med i alle årene. Krause kørte så videre fire sæsoner på Pythonerne, og så var det slut med den karriere. Han kørte mange gode løb, var topscorer i 1. division i 1973, og vandt bronze i DM 1976, efter Ole Olsen og Finn Thomsen, men foran alle de professionelle fra England.

Hvor er de så henne i dag, de gæve Piratuser?                                                                                            Kurt Thomsen og Mogens Dam døde i 2008 som 65-årige af livsstilssygdomme, Kurt i maj, Mogens i august.                                                                                                                                                           Preben Rosenkilde døde d. 2. februar 2015, 68 år, grundet en hjerne tumor. Finn Thomsen, 68, flyttede efter karrieren til Sydspanien, hvor han sammen med sine to sønner har et swimmingpool-firma. Jens Erik Krause-Kjær, 75, er stadig på arbejdsmarkedet, som smed i udviklingsafdelingen hos Crisplant, hvor han i 2022 kunne fejre 50-års jubilæum, men stopper til nytår, hvor han så – endelig – går på pension. Lars Pedersen, 78, er pensioneret. Han har en ejendom i Højbjerg han passer, en hund at gå med, han løber og er aktiv skribent i det historiske, i DMU og på AMK’s hjemmeside.
Skal vi lige sætte 1973 ind i en historisk kontekst, så var det dronning Margrethes første hele regeringsår, der var fri hastighed – man kørte gerne 140 – 150 km/t ad Diagonalvejen, og på de andre veje, de bilfrie søndage og max. hastigheden på landeveje på 80 km/t blev indført, der var jordskredsvalg – Mogens Glistrup kom i Folketinget, Ole Olsen vandt sit enlige VM på 1.000 Langbane, Jakob Ellemann-Jensen fødes, Bruce Lee dør.

I slutningen af 60’erne var AMK – bredt set – mest kendt for sine kørere på rundbane og en enkelt som kørte TT-løb. Medlemmer som dyrkede det mere knoldede var der langt mellem.

Formand Møller, med fornavnet Ole, var en driftig herre, og han fik sat gang i trialsporten i klubben. Hen over året blev der kørt trial næsten hver anden lørdag, skiftende mellem hastighedstrial og stiltrial.

Første løb på Vester Eng løb af stablen d. 22. marts 1970. Da der var interesse i klubben, og efterhånden også flere cykler, arrangerede man et ”Kom og prøv” arrangement, i stiltrial. Det gik over al forventning, 6 øvede og 11 uøvede kom og prøve kræfter, bl.a. huskes Franz Kroons deltagelse. Der blev endda arrangeret en sommerturnering, hvor der mødte 15 – 20 mand op hver gang, og man delte de cykler der var. Jo pionerånden levede i klubben.

Men, der var folk som ønskede et KM i Moto-Cross. Her var det specielt Erik. P. Sørensen, som råbte højest. Erik var meget aktiv på banerne i den periode, kørte løb nærmest hver weekend, på sin 400cc Husqvarna, og den eneste i AMK som kørte MX, og kun det.

10. oktober blev klubmesterskabet så kørt på banen i Uhre. For at få nogle ud at køre havde Erik lokket Ole Hald til at købe sin gamle 360cc Husqvarna, og der kom derved otte kørere til start. Det var: Erik P. Sørensen, HVA 400, Ole Hald Nielsen, HVA 360, Carsten Jørgensen, Kawasaki 250, Aage Breum, Maico 250, John Williams, Bultaco 250, Jens Erik Krause-Kjær, Kawasaki 250, og formanden selv, Ole Møller, Maico 360. Den ottende kan jeg ikke huske.
Erik blev dog overlistet af Ole Hald, hvilket faktisk var synd. Alle vidste hvor meget Erik gik op i sin sport, og han var nærmest grunden til at mesterskabet blev holdt, og så kom Ole og smuttede forbi ham. Som formanden Ole Møller sagde i sin årsberetning: “Efter at Erik Sørensen i flere år har lavet vrøvl over, at vi ikke har kørt klubmesterskab i Moto-Cross, har vi også i år taget det på programmet. Vi kørte på Hernings bane i Uhre, hvor Ole Hald desværre snød Erik, bedre held næste år – Erik”.
Resultatet blev: 1. Ole Hald, 2. Erik P. Sørensen, 3. J.E. Krause-Kjær.

På vej hjem fra Uhre var vi en del som gjorde holdt på Ans Kro, hvor vi fik Schnitzel. Det var så her at Formand Møller gjorde bekendt hvorfor han væltede. Jo, da han fløj ud over et hop, og landene, hørte han et vræl og mærkede sit baghjul forsvinde under sig – først sitrede det og så blev det, motorcykel og Møller kastet flere meter til side – han var landet lige på ryggen af et Schnitzeldyr. Disse bor på heden, ligger gravet ned i den lette jord, og forstyrrer man dem, så spræller de, slår med halen, og flygter. Det var netop det der skete for ham, i landingen. Styrtet havde altså ikke noget med træthed, manglende koncentration eller andet at gøre.                                                                                                                                                    Fremover passende man meget på, når man kørte derude, ikke at forstyrre et Schnitzeldyr, man havde jo hørt hvor galt det kunne gå.                                                                                                                              Og det er ganske vist!

Billede fra løbet, i rækkefølge: Ole Hald, Erik Sørensen, Carsten Jørgensen, Ole Møller, John Williams, Krause-Kjær og Åge Breum.

Steen Normann