Classic Road Racing
Classic Road Racing er løb med motorcykler af ældre dato.
I classic klasserne må motorcyklen ikke være nyere end 1967 (totakt) og 1972 (firetakt).
Derudover køres klasserne Forgotten Era med cykler fra 1973 op til 1979, samt Formula 80-87.
Løbene i Nordic Classic Cup bliver kørt i Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Desuden bliver der afholdt FIM EU VC-Cup, hvor der også bliver kørt løb i England og Kroatien.
Motorcyklen
Motorcyklen skal være en såkaldt fabriksproduktionsracer eller bygget for at ligne en racer fra den aktuelle tidsperiode.
En mc i klassen <1948 skal ligne en racer fra før 1948. En mc fra 50’erne skal ligne en racer fra 50’erne osv.
En mc i klasse 7 ”Forgotten Era” til og med 1979, skal ligne en racer fra 1973-79.