Klubmesterskabet i Moto-Cross 50 år

I slutningen af 60’erne var AMK – bredt set – mest kendt for sine kørere på rundbane og en enkelt som kørte TT-løb. Medlemmer som dyrkede det mere knoldede var der langt mellem.

Formand Møller, med fornavnet Ole, var en driftig herre, og han fik sat gang i trialsporten i klubben. Hen over året blev der kørt trial næsten hver anden lørdag, skiftende mellem hastighedstrial og stiltrial.

Første løb på Vester Eng løb af stablen d. 22. marts 1970. Da der var interesse i klubben, og efterhånden også flere cykler, arrangerede man et ”Kom og prøv” arrangement, i stiltrial. Det gik over al forventning, 6 øvede og 11 uøvede kom og prøve kræfter, bl.a. huskes Franz Kroons deltagelse. Der blev endda arrangeret en sommerturnering, hvor der mødte 15 – 20 mand op hver gang, og man delte de cykler der var. Jo pionerånden levede i klubben.

Men, der var folk som ønskede et KM i Moto-Cross. Her var det specielt Erik. P. Sørensen, som råbte højest. Erik var meget aktiv på banerne i den periode, kørte løb nærmest hver weekend, på sin 400cc Husqvarna, og den eneste i AMK som kørte MX, og kun det.

10. oktober blev klubmesterskabet så kørt på banen i Uhre. For at få nogle ud at køre havde Erik lokket Ole Hald til at købe sin gamle 360cc Husqvarna, og der kom derved otte kørere til start. Det var: Erik P. Sørensen, HVA 400, Ole Hald Nielsen, HVA 360, Carsten Jørgensen, Kawasaki 250, Aage Breum, Maico 250, John Williams, Bultaco 250, Jens Erik Krause-Kjær, Kawasaki 250, og formanden selv, Ole Møller, Maico 360. Den ottende kan jeg ikke huske.
Erik blev dog overlistet af Ole Hald, hvilket faktisk var synd. Alle vidste hvor meget Erik gik op i sin sport, og han var nærmest grunden til at mesterskabet blev holdt, og så kom Ole og smuttede forbi ham. Som formanden Ole Møller sagde i sin årsberetning: “Efter at Erik Sørensen i flere år har lavet vrøvl over, at vi ikke har kørt klubmesterskab i Moto-Cross, har vi også i år taget det på programmet. Vi kørte på Hernings bane i Uhre, hvor Ole Hald desværre snød Erik, bedre held næste år – Erik”.
Resultatet blev: 1. Ole Hald, 2. Erik P. Sørensen, 3. J.E. Krause-Kjær.

På vej hjem fra Uhre var vi en del som gjorde holdt på Ans Kro, hvor vi fik Schnitzel. Det var så her at Formand Møller gjorde bekendt hvorfor han væltede. Jo, da han fløj ud over et hop, og landene, hørte han et vræl og mærkede sit baghjul forsvinde under sig – først sitrede det og så blev det, motorcykel og Møller kastet flere meter til side – han var landet lige på ryggen af et Schnitzeldyr. Disse bor på heden, ligger gravet ned i den lette jord, og forstyrrer man dem, så spræller de, slår med halen, og flygter. Det var netop det der skete for ham, i landingen. Styrtet havde altså ikke noget med træthed, manglende koncentration eller andet at gøre.                                                                                                                                                    Fremover passende man meget på, når man kørte derude, ikke at forstyrre et Schnitzeldyr, man havde jo hørt hvor galt det kunne gå.                                                                                                                              Og det er ganske vist!


Billede fra løbet, i rækkefølge: Ole Hald, Erik Sørensen, Carsten Jørgensen, Ole Møller, John Williams, Krause-Kjær og Åge Breum.


Steen Normann

Navigation