Nyheder 14/06/20
Som kom endelig den glædelige nyhed vi har ventet på:
”Vi skal igen i gang med at køre Road Racing”
Så stævnet 28. juni på DM Jyllands Ringen bliver gennemført, men dog i en lidt anderledes udgave end vi havde forstillet os, pga. Corona situationen.
Vedhæftet de retningslinjer vi alle skal rette os efter, som er basis for at vi trods forsamlingsreglerne med maksimum 50, har fået mulighed for at afholde et DM i Road Racing.
Herunder et uddrag af de vigtigste retningslinjerne fra dokumentet. (alsammen for at forhindre smittetrykket)
- I lighed med de få andre sportsgrene der nu er aktive igen, bliver arrangementet afholdt uden publikum. (de afvises ved indgangen)
- 1 kører må maksimum kun have 1 hjælper med.
- Ryttergården bliver zoneopdelt, og alle får et farvede. 1 farve for hver zone, som skal bæres under hele arrangementet.
- Hver rytter + 1 hjælper får tildelt en zone at være i, og skal opholde sig i den pågældende zone under hele arrangementet.
- Der bliver 1 zonechef for hver zone, der skal hjælpe kørerne med at overholde retningslinjerne.
- Teknisk kontrol vil blive foretaget i hver enkelt zone.
- Tilmelding foregår som normalt på DMU´s hjemmeside, det er af yderst vigtighed at dine data: e-mail, transponder nummer, klasse, no på MC mv.er 100% opdateret, så vi ikke skal bruge unødig tid i sekretariatet.
- Man kan kun tilmelde sig og køre i en klasse.
Det er af yderste vigtighed at alle respekterer og overholder disse retningslinjer, da det lokale politi myndighed har mulighed for at lukke det hele ned, hvis vi ikke opfylder kravene.
Vi har desuden i vedtaget i RR udvalget flg. for at imødekomme vores medlemmers ønske de bedst mulige betingelser under de givne omstændigheder:
- Deltagerprisen er reduceret til kr. 1.800,-
- Trackday klassen bliver sløjfet til fordel for licenskører (mere køretid).
De sidste rettelser i retningslinjerne er først kommet fredag formiddag, så der kan selvfølgelig stadig være nogle tvivlsspørgsmål, men udvalget arbejder på højtryk for at lave planer, så vi kan opfylde alle kravene, og de vil blive offentliggjort i tillægsreglerne.
Retningslinjer for afholdelse af DM Jyllands Ringen 28. juni klik her!